Kommende events og forløb
Dagsretreat ved Gisselfeld Kloster d. 6. juni 2026
En dag med naturterapeutisk mindfulness i naturområdet omkring Gisselfeld Kloster. Et retreat for dig der længes efter fordybelse og forbindelse til naturen. I områdets smukke natur skal vi opleve junis livskraft, farver og lys, og læne os ind i overgangen fra forår til sommer.
Hvad kan du glæde dig til?
En dag med fokus på indre ro, nærvær og selvforkælelse.
Stillevandring i klosterparkens naturområde med gamle træer og planter, blide yogastræk, naturmeditationer og sansestimulering i de smukke omgivelser.
Vi guider dig gennem sansende øvelser med støtte fra naturen.
Vi spiser frokost i Paradehusets stemningsfulde orangeri blandt planter og blomster, og nyder en stund med selvforkælelse.
Yogaen er blid, og for alle. Stillevandringen vil være ca 3 km og i roligt tempo. Glæd dig til en dag, hvor du kan slippe tanker, gøremål og krav – og styrke forbindelse til naturen omkring dig.
Hvem vil guide dig?
Vi er Ingrid og Mia, begge Naturterapeutisk Mindfulness instruktør. Derudover er Ingrid sanse- og naturbadsinstruktør og Mia er yogalærer.
Vi faciliterer sansende og rolige rum, og glæder os til at byde dig velkommen i naturen.
Praktisk info og tilmelding
Dato: Lørdag d. 6. juni 2026, kl. 10-16.
Sted: Gisselfeld Kloster og Paradehus, Gisselfeldvej 5, 4690 Haslev. Vi mødes ved indgangen til parken, der er P-plads overfor.
Pris: 1150,-kr, inkl. frokost, snacks og entré til Klosterparken.
Medbring: Tøj og sko der passer til vejret, vi skal være ude det meste af tiden. Gerne en rygsæk til personlige ejendele, så du kan have hænderne fri. I tilfælde af regn/storm, går vi indendørs.
Tilmelding senest søndag d. 31. maj
Du tilmelder dig ved at sende det fulde beløb via Mobilepay til Mia på 50512412. Skriv “dagsretreat”. Hvis du foretrækker bankoverførsel, så skriv til os for mere info. Du vil modtage en bekræftelse på din tilmelding på sms.
Spørgsmål? Send mig en besked her .Eller kontakt os på: Mia: 50512412 eller Ingrid: 25719131.
Nærvær i Naturen, September 2026
- Et 4-ugers forløb i omgivelserne omkring Bagsværd og Hareskoven.
Mere info kommer snart!
Kom med på et udendørs forløb med fordybelse, stilhed og nærvær i naturen. Hver mødegang vil indeholde stillevandring, blid bevægelse, sanseøvelser, samt en meditation, guidet afspænding eller refleksionsøvelse. Alle aktiviteter vil være nøje tilrettelagt efter årstiden, vejret og omgivelserne. Vi skal skabe kontakt til vores sanser, imens vi oplever områdets natur og forårets spiren. På dette forløb sænker vi tempoet og træner vores nærvær. Du får en pause fra hverdagen, skaber større balance i dit nervesystem og styrker din forbindelse til naturen.
Praktisk information:
Datoer: Tirsdage kl. 9.30-11.30
Mødested: Skovbrynet Station
Alle er velkomne til at deltage, men du skal kunne bevæge dig ca. 2-3 km. i roligt tempo. Vi er ude i naturen i al slags vejr. Så klæd dig på efter vejret og medbring gerne en vandflaske og et siddeunderlag, tæppe eller lignende som du kan sidde eller ligge på i skovbunden.
Pris: 480 kr. (336 kr. hvis du er ledig, studerende eller pensionist.
Tidligere events
Mindfulness Walk i Jægersborg Hegn - d. 29. april, 2026
Tag med på en mindfulness walk i skoven, hvor vi sænker tempoet og retter opmærksomheden mod naturen, kroppen og åndedrættet.
Undervejs arbejder vi med stillevandring, sansning og naturterapeutiske øvelser, der hjælper dig med at fordybe dig i nuet og lade naturen være en kilde til ro, refleksion og inspiration.
Turen starter ved Lux Studio i Nærum og foregår i skoven tæt på, hvor vi tager os tid til at mærke forårets lys og liv. Vi går ca. 4–5 km i roligt tempo, og vi starter og slutter i studiet.
Glæd dig til en rolig og sansende oplevelse i naturen.
Dagsretreat ved Gisselfeld Kloster, d. 27. September 2025
Velkommen til en dag med naturterapeutisk mindfulness i naturområdet omkring Gisselfeld Kloster. Et retreat for dig der længes efter fordybelse og forbindelse til naturen. I områdets smukke natur skal vi læne os ind i septembers gyldne lys og mærke skiftet mod efteråret.
Hvad du kan glæde dig til:
En dag med fokus på indre ro, nærvær og selvforkælelse.
Stillevandring i klosterparkens naturområde med gamle træer og planter, blide yogastræk, naturmeditationer og sansestimulering i de smukke omgivelser.
Vi guider dig gennem sansende øvelser med støtte fra naturen.
Vi spiser frokost i Paradehusets stemningsfulde orangeri blandt planter og blomster, og nyder en stund med selvforkælelse.
Yogaen er blid, og for alle. Stillevandringen vil være ca 3 km og i roligt tempo. Glæd dig til en dag, hvor du kan slippe tanker, gøremål og krav – og nyde at du gør noget godt for dig selv.
Hvem vil guide dig
Vi er Ingrid og Mia, begge Naturterapeutisk Mindfulness instruktør. Derudover er Ingrid sanse- og naturbadsinstruktør og Mia er yogalærer. Vi faciliterer sansende og rolige rum, og glæder os til at byde dig velkommen i naturen.
Mindfulness in Nature d. 19. maj 2025. Community event i samarbejde med “Expats Mind Care Club”
Join us in awakening your senses and connecting with nature through mindfulness practices, together with other expats in Copenhagen.
What can you expect?
A silent walk, using your senses to embrace the spring
Guided mindfulness practices to find presence and to balance your nervous system
Using nature as an inspiration and a guide to the inner wisdom of your body and your mind
An opportunity to explore your connectedness with nature together with others
Lommer af luft d 7. marts, 15. marts og d 20. marts 2025
Jeg inviterer dig derfor til samlinger i Hareskoven til marts, hvor vi sammen skal opleve spirerende forårstegn i skovbunden. Du kan være med en enkelt dag eller alle. Samlingerne vil være tilpasset dagsrytme, vejr og hvad omgivelserne byder på, men derudover ligne hinanden.
Under samlingerne vil vi gå i stilhed i skoven, og jeg vil guide øvelser undervejs som inviterer dig til at tjekke ind med dig selv, skrue op for dine sanser, bringe nærværet ind, skabe forbindelse til din egen og naturens rytme. Måske nye indsigter vil opstå hos dig, måske ikke, uanset hvad håber jeg du vil nyde en tur under trækronerne i dit eget, naturens, og hinandens selskab.
Øvelserne undervejs er med inspiration fra min uddannelse som naturterapeutisk mindfulness instruktør, men også fra mine erfaringer som underviser af yoga og selvudvikling - både indendørs og i naturen. Måske det også er første gang du skal en tur i skoven hvor mindfulness er omdrejningspunktet? Uanset hvad er du i hvert fald hjertelig velkommen.
Barselsture i Skoven, 30. august - 20. september 2023
Ønsker du et fællesskab med andre mødre og babyer med naturen som ramme?
På dette forløb bliver du guidet på gåture i den smukke Hareskov sammen med andre nye mødre. Du får et velfortjent pusterum, frisk luft, lidt kilometer i benene og mulighed for at mærke skovens forandring fra vinter og ind i det spirende forår og forsommer. Turene er tilpasset dagens energi blandt både mødre og babyer, og der vil være pauser undervejs til at give mad, skifte en ble, og hvad der ellers er brug for.
På turene vil du blive introduceret for korte oplæg og øvelser med fokus på nervesystem, åndedræt og mindfulness, for at støtte dig til at genfinde kontakten til din krop efter fødsel og til at finde ro og nærvær. Du har din baby med i barnevogn, bæresele, vikle eller hvad der ellers fungerer bedst for dig.